Min slægts historie

En slægtsdatabase med ane- og efterslægtslinier.

Notater

Match 81,951 til 82,000 fra 90,461

#	Notater	Knyttet til
81951	Sejer Lund Forældre: Mikkel Sørensen Lund, boelsmand på Kalhave Mark og hustru Sofie Elisabeth Pedersen (24 år).	Lund, Sejer (I4986)
81952	Sejer Mikkelsen - Fhv. gårdejer i Kalhave. Født i Kalhave 9 feb.1863. Søn af gårdejer Mikkel Sejersen og hustru Anne Rasmussen. Enkemend after Johanne Marie Mikkelsen, død i Kalhave 11 jan.1938, - 81 år. Begravet på Hornborg Kirkegård.	Mikkelsen, Seier (I16738)
81953	Sejer Mikkelsen - Fhv. gårdejer i Kalhave. Født i Kalhave 9 feb.1863. Søn af gårdejer Mikkel Sejersen og hustru Anne Rasmussen. Enkemend after Johanne Marie Mikkelsen, død i Kalhave 11 jan.1938, - 81 år.	Mikkelsen, Seier (I16738)
81954	Sejer Mikkelsen, enkemand og gårdmand i Kalhave By, Hornborg Sogn, Nim Herred, født samme steds, af forældrene: afdøde gårdmand Mikkel Sejersen og hustru Ane Rasmussen, der nu er gift med aftægtsmand Niels Krestensen i Kalhave. Tidligere gift med Jensine Pedersen, død i Ring d. 15. marts 1891. Tilladelse til Nyt Ægteskab af Skifteretten 8. September 1891. Johanne Marie Mikkelsen, pige i Hornborg Østergaard, Hornborg Sogn, Nim Herred, født samme sted 5 Maj 1861 af forældrene: afdøde gårdmand Mikkel Mortensen og hustru Helene Pedersen i Hornborg Østergaard. Viet i Hornborg Kirke 22 sep.1893. Forlovere; Niels Kristensen, aftægtsmand i Kalhauge og Kristen Jensen, gårdmand i Korning.	Familie: Seier Mikkelsen / Johanne Marie Michelsen (F5230)
81955	Sejer Mikkelsen, ungkarl i Kalhave, 27 Aar. Jensine Pedersen, sypige i Kalhave, 28 Aar. Viet 12 apr.1890 i Hornborg Kirke. Forlovere; Gårdmand Klemmen Pedersen, Hornborg og gårdmand Niels Kristensen, Kalhave.	Familie: Seier Mikkelsen / Jensine Pedersen (F5229)
81956	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I5974)
81957	Sejer Nielsen Forældre: Gårdejer Niels Nielsen (f.4.5.1899) og hustru Marie Lund (f.22.8.1905) af Hougård, Ølholm.	Nielsen, Sejer (I2595)
81958	Sejer Nørgård Petersen Forældre: Gårdmand Marius Jørgensen Petersen og hustru Ane Nørgård Petersen (32 år), Underup Skov.	Nørgård Petersen, Sejer (I16672)
81959	Sejer Olesen Lund - Født i Ølsted sogn 20 maj 1868. Maskinpasser. Gift med Christiane f. Petersen. Gasvej 10. - 50 år.	Lund, Sejer Olsen (I27083)
81960	Sejer Olesen Lund - Født i Ølsted sogn 20 maj 1868. Maskinpasser. Gift med Christiane f. Petersen. Gasvej 10. - 50 år. Begravet på Horsens nye Kirkegård.	Lund, Sejer Olsen (I27083)
81961	Sejer Olsen Lund Forældre: Husmand Ole Lund og hustru Ane Kristine Frandsen (23 år) i Oense.	Lund, Sejer Olsen (I27083)
81962	Sejr Pedersen Forældre: Maskinsmed Rasmus Jespersen Pedersen og hustru Marie Kirstine f.Christensen, Hammel.	Pedersen, Sejr (I4926)
81963	Sejr Pedersen, ungkarl i Hornborg, 23 år. Karen Marie Rasmussen, datter af aftægtsmand Rasmus Jespersen i Hornborg, 24 år. Viet 25 sep.1877 i Hornborg Kirke. Forlovere: Gårdmand Peder Sejersen og aftægtsmand Rasmus Jespersen af Hornborg.	Familie: Seier Pedersen / Karen Marie Rasmussen (F1631)
81964	Selma Kirstine Nielsen Forældre: Gårdejer Poul Kristian Nielsen (33 år) og hustru Maren f. Nielsen (32 år), Liselund.	Nielsen, Selma Kirstine (I21111)
81965	Selma Kristensen Forældre: Kjøbmand Johan Kristensen og hustru Ane Kathrine f. Therkelsen (33 år), Hornsyld.	Kristensen, Selma (I25870)
81966	Selvbiografi: BIO:Rasmus Pedersen har skrevet følgende selvbiografi. Den er renskrevet på skrivemaskine, og er kommet mig - Niels-Erik Brage - til kendskab via min far Niels Olaf Brage (f. Andersen): Rasmus omtaler sin ca. 2 år yngre broder og søster: Christen Pedersen og Pouline (Povline) Rasmine Pedersen. Rasmus skriver: I Uldum, en temmelig stor Landsby, to gode Mil vest for Horsens, 2 ditto nord for Vejle, er jeg født d. 10. Juli 1840. Denne By ligger i en Dal, lidt syd for en lille Aa, der paa en Strækning danner Grænsen mellem Vejle og Skanderborg Amter, Aarhus og Ribe Stifter, og den lø- ber mod Vest ud i Gudenaa, der allerede her er temmelig bred, hvor den løber gennem et stort Kær, der engang har været Sø, men nu er Eng og Mose. Mit Fødested ligger overfor Kirken med kun en Vej imellem det og Kirkegaarden. Jeg mindes det, fordi min Broder, Søster og jeg vare ban- ge for at gaa ud forbi Kirkegaarden, naar det var mørkt, hvormeget end min Fader, som jeg ikke kan huske anderledes end som en pæn gammel Mand, med røde kinder, graat Haar og Skæg, (Han var 57, da jeg blev født) forsikrede os, at der var ingenting at frygte for, da de døde nok skulde blive, hvor de varer. Han var gaaet forbi Kirkegaarden baa- de ved Midnat og ved Hanegal og havde aldrig mærket til noget overna- turligt. Min Fader var født d. 7. Maj 1783 i en gaard, der hørte til Herregaarden Rask, hvor han i sin Ungdom, havde været med til at gøre Hovarbejde. Han var i Familie til de fleste i Uldum gennem sin Moder, der havde 2 Søstre, gift med Gaardmænd og derved ogsaa i Slægt med Jørgen Jensen (hans Sødskendebarn) der er Fader til Jens Jørgensen, Bjerregaard, Dahls Kone og de andre Sødskende. Hans Fader stammede fra Plougstrup i Tørring Sogn og hed Torkel Peder. Min Fader døde d. 9. April 1862, (skal være 1861 iht. kirkebog) faldt om paa en Sti ved Gadedammen og døde pludselig. Min Mor er ogsaa født i Uldum i en Gaard, d. 3. Februar 1801. Hendes Fader Rasmus Sørensen Brage stammer fra Hesselballe, hendes Moder Kirsten fra Kodallund, Hvirring Sogn - hun blev født i en Gaard - 1 Td Rug i Medgift. Min fader han var Soldat, stod i Artillerit, i 9 Aar fra 1805-14. Danmark holdt med Napoleon Bonaparte, og vi havde Krig med en stor Del af Europa, især England. Han flakkede noget om i disse Aar, var i Holstein og saa Bonaparte slaa Prøjserne, var snart hist, og snart her og sammen med Normænd der stod i den danske Hær - Dan- mark og Norge hørte sammen den Gang. Kom hjem og var gift med en sjæl- landsk Pige, hans første Kone, min Moder var hans anden Kone. Ane Rasmusdatter. Om Vintren i Mørkningen var det vi Børns Lyst og Glæde at staa mellem hans Ben ved Kakkelovnen og høre ham fortælle om Kri- gen og synge Viser fra den Tid. Noget af det første jeg mindes var, at jeg kunde strække mig saa højt, at jeg kunde se ud af Vinduet. Jeg sov om Natten hos min Fader, min Søster og Broder hos min Moder. Før vi lagde os til Ro, bad han altid vor Aftenbøn og Fadervor. Han læste om Vinteraftenerne gerne i Bibelen, Kingos Aftensuk og Aftenbøn og sang imellem med Moder en Aftensalme, f.Eks. Den lyse Dag forgangen er, og flere. Gud være lovet mine Forældre var ærlige og kristelige Folk, og vi havde et godt Hjem, hvor intet slet kunde trives, det var som et helligt og fredlyst Sted for os Børn. Et Træk fra min tidligste Barn- dom staar for mig, min Halvsøster Trines Bryllup. Brylluppet stod hjemme, men der blev danset efter Bordet omme i min Bedstefaders Stor- stue. En af mine Halvbrødre gav mig den Dag en Skilling, vistnok den første, jeg kunde kalde min, den var jeg glad ved og vilde have Hul i den, det skulde da være mit Uhr, ligesom jeg havde set andre gaa med Uhr, saaledes syntes jeg ogsaa at ville have et. Et andet Træk fra min tidligste Barndom. Der var Stenhuggere ved Kirkegaardsdiget. De mødte mig paa Stien i min Bedstefaders Have. De sagde noget slemt til mig, en Bande, som jeg skulde sige. Jeg sagde det efter uden at vide det var Synd! men jeg kunde den Gang ikke rigtig tale og sagde det derfor utydeligt og barnagtigt, derfor lo de ad mig, og da jeg saa det, gik jeg og vilde ikke sige det for dem mere, hvormeget de end sagde det, sikke slemme Mennesker. Min Moder tror jeg nok lærte mig Bogstaverne, stave og læse, og jeg var nok lærenem. Jeg husker, at jeg som 5 a 6 Aars Purk kunde staa paa Slagbænken og Stole og læse Indskriften paa Billederne, der hang paa Væggen. Omtrent 6 Aar fulgte min Fader mig i Skole. Jeg var ked af det, navnlig den Dag, da vi havde Haandværksfolk hvilket sjældent hændte, vi fik nye Vinduer sat ind i vor Dagligstue. Jeg og Fader kom ind i Skolen. Vi gik op til Degnen, der stod paa Kathedret, og jeg gav ham en Mark. Om Eftermiddagen løb jeg hjem i Frikvarteret, hvormeget end de andre Skolebørn raabte, jeg skulde bli- ve. Henne paa Vejen kom min Moder trækkende med vore 2 Køer. Hun spurgte mig, om jeg nu var fri i Dag, hvortil jeg intet svarede. Der- næst spurgte hun hvordan jeg hovede at gaa i Skole. Jeg svarede:"Det hover jeg ikke." Jeg fik ingen Skænd eller Hug for det af Degnen næste Dag, og kom om Eftermiddagen lidt før Titiden ind til Degnens Kone og fik Æbleskiver og Kaffe, hvilket var Skik, at Skolebørnene fik den første Dag. De første Bank fik jeg i Skolen paa følgende Maade. Jeg sad ved Siden af en stor Dreng. Baade han og jeg var kede af at sidde og læse over. Han begyndte i Stedet derfor at pirre mig paa Næsen og jeg ham igen, det bedste jeg kunde. Han holdt øje med Degnen, jeg ikke derfor opdagede han, jeg ikke, at Degnen saa efter os, derfor værgede han af for mig, hvorfor jeg blev mere ivrig efter hans Næse. Men plud- selig hørte det op. Degnen raabte: Rasmus kom herop. Jeg gik op til ham uden at vide, at jeg havde gjort noget galt. Hvad han sagde til mig, husker jeg ikke, men det husker jeg, at han tog Tampen op af Bag- lommen, og jeg fik Hovedet imellem hans Ben og paa min strammede Ende, fik jeg Slag af Tampen, saa det sved og jeg græd og gik tilbage paa min Plads. Siden fik jeg flere Hug i Skolen, men ikke saa mange som nogen af de andre Drenge, jeg blev endog Degnens Kæledægge og hjalp ham i Skolen, da jeg blev større, hvorfor han imellem gav mig en Skil- ling, hvilket de andre Drenge var misundelig over og kaldte mig "Degnens lille Lam", hvilket jeg var ked af at høre. Hjemme fik vi ik- ke mange Hug. Min Fader slog aldrig, og jeg ved aldrig, at han skænd- te paa os eller sagde et haardt Ord til os, dette besørgede vor Moder. Jeg syntes, at jeg holdt mest af min Fader. Da han var død bad jeg paa mine Knæ til Gud for hans Sjæl, sørgede og græd, saa mit Hjerte var færdig at briste. Jeg mindes Krigen fra 1848-50. Den saakaldte "Gale Onsdag" da rygtet om Slavernes Udbrud, Skænden og Brænden i Landet, fik Folk til at væbne sig, ogsaa i min Fødeby, med gamle Bøsser, Bul- økser og Forker. Min Fader løb med en Fork og ilede syd paa for at kæmpe mod dem. Kvinder og Børn der blev hjemme, talte om at skjule sig jeg tænkte paa Bageovnen. Jeg husker de danske Soldaters Indkvartering i Byen, Fodfolk og Husarer (de frivillige), Tyskernes Gennemrejse og Ophold, Kanonernes Torden ved Fredericia. 10 Aar gammel kom jeg ud at tjene hos min Halvsøster Trine i Træden. Jeg maatte godt være blevet hjemme noget længere, til jeg blev større, men jeg syntes, det var saa stort at komme ud at tjene. O, hvor jeg fortrød det! Jeg længtes og græd mange modige Taarer til jeg kom hjem til November. I Træden tjente jeg to Somrer. Indtil jeg blev konfir- merede, tjente jeg forskellige Steder, hver Sommer som Vogterdreng og var om Vinteren hjemme hos min Fader, Moder og Sødskende, hvilket var Højtid for mig. Sikke Julefester vi oplevede derhjemme. Juleaften, da vi fik vore nye Klæder paa, fik Mad som til Gilde med Julesang og Juleord. Julemorgen begyndte dejligt med Kringler og godt i Sengen, nye Klæder og god Mad.- Julebesøg her og der. Det var herligt ikke mindst vor egen lille Julebesøg. Den bedste af mine Barndomsvenner hed Markus. Vi var næsten altid sammen, talte, legede og læste med hinan- den. Vi badede i Aaen, havde vore smaa Skibe at passe og drømte om at blive store Helte som Tordenskjold. I mine Barnetanker var næsten in- tet umuligt for mig. Jeg kunde sagtens blive General eller Admiral, ja endog Konge. At blive Præst og prædke var ingen Sag, heller ikke Degn, hvilket jeg syntes godt om, da jeg gerne vilde være salig, og det syntes jeg vor Præst og Degn var, sikker paa frem for nogen anden. Sommeren efter at jeg var konfirmeret havde jeg saa store Tanker om mig selv og min Tro, at jeg om det skulde være, kunde lade mit Liv for Jesus Skyld, jeg var vis paa min Sjæls Salighed. Efter min Konfirma- tion 1/2 Aar efter, tjente jeg som Havedreng i Uldum Præstegaard blandt ryggesløse Folk (Tjenestekarle og Piger) Banden og alt ondt var som Pest i mit Hjem, men ved at høre f.Eks. paa den daglig Banden og Sværgen, tog derovre ogsaa jeg fat derpaa, naar jeg blev vred. Naar Vreden var forbi angrede jeg det haardt og bad Gud om Forladelse. Fra jeg var 17 til jeg var 22 Aar tjente jeg paa to Steder, som Bonde- karl var med paa Farten bland de unge med min Harmonika, som jeg kunde spille paa, hvilket var sjældent i de Dage. Jeg var derover med til megen Sjov, men afdrukken eller fuld blev jeg aldrig. Jeg var stolt den Gang, jeg kom hjem fra Session og var stor nok til Soldat. Vinteren før var jeg hjemme og gik paa Uldum Højskole som Elev, hvil- ket jeg havde længtes efter i flere Aar. Ja Højskolen og Grundlovs- festerne i Uldum med Danebrog begejstrede mig, saa det sang i mig. Opholdet paa Højskolen var velsignet. Der først gik det op for mig, at jeg havde et Fædreneland. Jeg lærte meget der, og synes at jeg kun- ne lære alt, hvad jeg skulde. Med store og gode Tanker om Soldater- standen kørte jeg pr. Dagvogn den lange Vej fra Vejle til Slesvig uaf- brudt i to Dage og 1 Nat og meldte mig til Tjeneste, d. 15. Maj 1863 paa Gottorp Slot. Hvad jeg havde tænkt om Soldaterstanden var omtrent lige det modsatte af Virkeligheden. Eder, Bespottelse og raa Snak blev vi trakterede med paa Ekseserpladsen, og ikke et Haar bedre var Tonen indbyrdes blandt de fleste menige Soldater paa Kassernen og udenfor. Skidtet svømmede her som ved andre Lejligheder ovenpaa, de gode dukkede sig og tav stille. Paa Marchen lød liderlige Viser og gjorde mig saa harm. I Efteraaret 1863 havde vi Mønstring i 1 Maaned for Frederik den 7ende, en Mand med en tyk Mave. Han døde i November og da lød Danmarks Klokker saa sørgeligt for ham, ogsaa i Slesvigs Kirke.Tæt søndenfor Slesvig begynder gamle Danevirke. Derude var jeg med til at grave nye Skanser indtil 3die Juledag, da jeg drog til Ostenfeldt, 3 Mil vest for Slesvig. Siden drog vi ned paa Vagt paa Ejder. Der stod vi da Krigen blev erklæret, og da vi maatte gaa den lange trange Gang fra Dannevirke. Dernede fik jeg Brev fra en Pige i Nærheden af Uldum, som jeg godt kunde lide, og jeg kunde læse imellem Linierne, at hun holdt af mig, som jeg af hende, og vi blev saa Kære- ste og skrev sammen under hele Krigen. Hvad vi døjede af Savn, Hunger Kulde og Anstrengelser paa Retiraden til Dybbøl er der skrevet meget om, paa glatte sneede Veje uden Hvile, næsten uden Mad, forfulgt af Fjenden. Jeg havde en lille Stump Rullepølse at trøste mig ved og ta- ge et Bid af. Brød var ikke at faa saa lidt som Drikke. Fra jeg drog fra en By ved Ejderen, 3 Mil syd for Dannevirke og 1 Mil sydøst for Frederiksstad, d. 5. Februar om Aftenen Kl. 7 til den 7ende om Efter- middagen fik jag af Brød kun en lille tynd Rundrenom til en Kop Kaffe, dette og saa den lille Stump Pølse opholdt jeg Livet ved til jeg kom ind i Sundeved og i en Gaard fik et Par Mellemmadder og en Drik Mælk (Kalvemælk) af en Spand under et Bord. I Graasten blev der gjort en kort Hvil, hvor jeg fik Kaffe og Smørrebrød. Henved Aften, Solen stod bag nogle hvidgule og blygraa Skyer over Landskabet ikke langt fra at gaa ned, kom vi til Dybbøl Banker og Skanser i en elendig og opløst Tilstand, næsten uden Hvile og Søvn i flere Dage og Nætter. Der gjorde vi Holdt, og jeg kastede mig ned, træt og udmattet, paa den frosne sneede Jord og sov straks ind. Efter at have sovet, Gud ved hvor længe blev jeg vækket, ellers havde jeg vel sovet for ikke at vaagne mere inden Gravene aabnes, og nu gik det med smaa Skridt og mange Ophold til Sønderborg hvor vi kom hen paa Aftenen. Paa dette Stykke Vej havde jeg Syner. Det forekom mig saaledes, at jeg gik i en stor Domkirke med Søjler og Hvælvninger malet med alle Farver, født o.s.v. en Tid syntes jeg og det længe, at jeg gik paa en Bro med Vand ved Siderne, bange for at falde deri. Da jeg kom op i Sønderborgs oplyste Gader, var mine Kræfter udtømte. Jeg traadte uden Forlov ud af Geledet og gik i Store- gader til Højre hen til en Mand der stod i Døren, og bad ham saa min- delig om at faa Lov til at komme ind og faa Tag over Hovedet, men blev det nægtet. Et Tryk ligesom lagde sig over mit Baghoved, og den Tanke kom over mig og forfærdede mig. Du mister din Forstand. Mine øjne faldt i. Jeg gik og sov. Hvorledes jeg kom om i Rendsborggade, ved jeg ikke, Gud ved det. Der slog jeg mine Øjne op og stod foran to Mænd, der stod og talte sammen i Gadedøren. Atter lød det bønligt fra mig til dem: Aa, maa jeg ikke komme ind og faa Tag over Hovedet. Jo, kom sagde den ene. Vi gik ind. Han hjalp mig Tornyster og Sabel af og talte venligt til mig. Jeg fik Mad og Drikke kom til Hvile og sov haardt til langt op paa næste Formiddag. Efter at have faaet Morgen- kaffe og siden Middagsmad uden at betale noget, vandrede jeg ud til vore Folk i Ulkebøl, hvor jeg fik Lov til at ligge i en Lade om Natten og frøs. En Aftenstund, mens vi laa der, gik jeg ene ud i Skoven, faldt paa mine Knæ ved en Træstub og bad. Jeg bad da blandt andet Gud om at skærme og styre det saaledes for mig, at jeg kunde blive Skole- mester, da vilde jeg se, om jeg kunde, lære danske Børn at synge gode Sange og ikke det Skidt, der lød fra Soldatermunde, hvilket harmede mig. Og Gudfader hørte min Bøn. Hvorledes jeg har holdt mit Løfte til ham, kender han bedst. Det har været smaat dermed i mine egne Tanker. Under Dybbøls Belejring var vi i Fare hver Dag. Det var Livet, der spilledes om. Bomber og Granater regnede ned over os baade Nætter og Dage, da det var begyndt 2den Paaskedag var jeg med til at storme Prøjsernes faste Stilling foran Dybbøl By, men blev slagen tilbage. Mange faldt der, men Gud bevarede mig. Hver Dag faldt og saaredes man- ge af vore paa Dybbølstillingen, uden vi maatte skyde igen for ikke at irritere Fjenden, som det hed, hvorfor ogsaa Stillingen blev kaldt "Slagterbænken". Mange uhyggelige og farlige Poster havde jeg derovre. Da Dybbøl var taget, tog vi Stilling paa Als, flakkede omkring og dø- jede meget, indtil vi ogsaa maatte drage derfra til Fyn. Atter her flakkede vi omkring, holdt Vagt og døjede meget i den stærke Sommer- varme, indtil vi kom over til Sjælland, og jeg kom til at ligge i kvarter i Køge, hvorfar jeg blev hjempermitteret i November 1864. Under Krigen var jeg Vidne til meget ondt, f.Ex. Svir og Horeri. Min Gud bevarede mig fra det. Jeg havde en Kæreste hjemme, hende vilde være og hende var jeg tro. Jeg skulde have tjent hendes Fader en Gaardmand i Kalhauge, men kom ikke hjem til November, hvorfor han fik en anden. O, naadige Guds Styrelse for mig, skønt jeg syntes ander- ledes den Gang. Min bedste Ven fra de unge Dage, Laurs Urmager i Uldum hjalp mig til at komme paa Uldum Højskole. Hen paa Vinteren blev jeg Hjælpelærer i Uldum Børneskole under Degnens Sygdom, og nu havde Gud sat mig ind paa den Vej, som jeg havde ønsket fra mine Barnedage og bedet ham om at hjælpe mig til midt under Krigens Bulder. Men nu fik jeg en tung Sorg, min Kæreste forlod mig og tog en anden, hvilket jeg tog mig saare nær og betragtede som det værste, der nogen- sinde var hændt mig. Jeg sørgede og var helt ulykkelig af Kærestesorg, havde ikke Tanke for næsten for andet og sov lidt eller intet om Nat- ten. Men atter her maa jeg udbryde, o, hvor Gud var god imod mig, at han lod dette ske ellers havde jeg ikke faaet min elskede, min allerkære- ste Mette, min dyrebare tro Hustru. Ved min Moders og ved gode Venners Hjælp, der laante mig Penge, kom jeg paa Seminariet i Jelling i Som- meren 1865. Derfra demiteredes jeg i 1868. En god Ven og Højskoleelev vilde i 1865 have haft mig med til Blaagaards Seminariet ved København og det trak svært i mig, men jeg holdt paa Jelling. Atter her Guds Naade mod mig, thi ved Svendsens, lod Gud Lyset tænde for mig over Daaben og Daabens Pagt, saa jeg begyndte at leve deri og stamme derpaa, saa Gud ske Lov jeg kom over til Jelling! Efter megen Kamp med mig selv fik Utoft mig op til Træden at være Friskolelærer. Utoft var dengang Lærer i Hvejsel og jeg besøgte ham der flere Gange. Da anede jeg ikke, at jeg selv skulde være Lærer i Hvejsel en Gang. Siden var jeg Vakanselærer i Træden Almueskole, søgte dette Embede, men fik det ikke og til min Lykke tror jeg. I Raadved tilbragte jeg 3 1/2 Aar, lykkelige Aar, fra Nytaar 1869 til 1st Juli 1872, da Gud atter magede det saa godt for mig, at han lod mig faa Embedet i Hvejsel. Gud har ladet mig finde mange Venner i mit Liv.---- En Sang Den Tid jeg paa Gottorps laa, og led af Længsel efter Fædrehjemmet, jeg købte den for Tiden at forslaa (med den menes det nye Testamente) i dette Slot der var mig halvt et Fængsel. ------- Jeg vidt drog om, men Bogen fulgte med, fra Slesvig ned paa Vagt ved Ejder, og paa hint Sorgens Togt med tunge Fjed, fra Danevirke hen til Dybbøls stolte Skanser. ------- Men Dybbøl faldt og atter bort vi maa, vort faste Stade hist paa Als at tage, nu kun saa kort den Glæde skulde naa, til Fyn slagen Hær med Vedmod maatte drage. ------- En Fred vi fik, fra Sjælland hjem jeg drog, og hvor Gud siden lod mig finde Bo, min lille Bog i Haanden tit jeg tog, og minde om Gud var mig huld og tro. ------- Den Bog for mig bær dobbelt Minder frem, af den jeg øste glad, hist hvor Kartover braged, velsignet "Læst" i Hjemmet stille Fred. O, maatte og min Æt god Glæde af den tage. (Kilde: Niels-Erik Brage).	Pedersen, Rasmus (I2099)
81967	Semilie Marie blev hjemmedøbt 12 nov.1875. I kirken: Semilie Marie Caroline Pedersen Forældre: Ugift moder Ane Marie Birgitte Kjerstine Hansen (21½ år), en datter af gårdejer Hans Jørgen Nielsen i Klakring. Udlagt barnefader, ugift Rasmus Pedersen i Klakring, en søn af afgangne gårdejer Peter Rasmussen i Klakring. Gudmoder: Pigen Inger Marie Hansen. Faddere: Pigen Mette Sophie Rasmussen, ungkarlene Rasmus Hansen, Anton Nielsen og Hans Rasmussen, alle af Klakring.	Pedersen, Semilie Marie Caroline (I23820)
81968	Semilie Marie Caroline Pedersen Forældre: Ugift moder Ane Marie Birgitte Kjerstine Hansen (21½ år), en datter af gårdejer Hans Jørgen Nielsen i Klakring. Udlagt barnefader, ugift Rasmus Pedersen i Klakring, en søn af afgangne gårdejer Peter Rasmussen i Klakring.	Pedersen, Semilie Marie Caroline (I23820)
81969	Semilie Marie Caroline Pedersen, født Pedersen - Sønderbrogade 68 B. Født 30 okt.1875 i Klakring. Enke efter havnearbejder Rasmus Pedersen. Datter af Ane Marie Birgitte Kirstine Hansen og Rasmus Pedersen. - 88 år. Begravet på Horsens Nordre Kirkegård.	Pedersen, Semilie Marie Caroline (I23820)
81970	Semilie Marie Caroline Pedersen, født Pedersen - Sønderbrogade 68 B. Født 30 okt.1875 i Klakring. Enke efter havnearbejder Rasmus Pedersen. Datter af Ane Marie Birgitte Kirstine Hansen og Rasmus Pedersen. - 88 år.	Pedersen, Semilie Marie Caroline (I23820)
81971	Semille Kristine Schlejcker Forældre: Høker Rasmus Hansen Schlejcker og hustru Kirsten Simonsen af Ørting by.	Schleicher, Semille Kristine (I8118)
81972	Seminarist Hans Laurits Schmidt, 25½ år. Skolelærer i Sejet. Ungkarl. Jomfrue Sara Sofie Catrine Serritzlev, 22½ år, i Rårup. Trolovet 9 maj 1843 og viet 9 jun.1843 i Rårup Kirke. Forlovere: Laurits Hansen Schmidt, ??????? og degnen Friderik Serritzlev i Rårup.	Familie: Hans Lauritzen Smidt / Sara Sophie Cathrine Serritzlev (F10983)
81973	Seminarist Jørgen Pedersen, skolelærer i Horsens. 29 år. Pigen Ane Magrethe Hansdatter i Lundum. 22 år. Trolovet 6 jun.1820 og viet 1 jul.1820 i Lundum Kirke. Forlovere: Gårdmænd Søren Pedersen og Anders Jensen, begge af Lundum. Anm.: Begge har haft de naturlige kopper.	Familie: Jørgen Pedersen / Anne Margrethe Hansdatter (F6306)
81974	Seminarist Knud Plesner Serritzlev, ????lærer ved Rårup Skole. 22 år. Pigen Maren Henriksdatter, 24 år, selvejer Henrik Laursens datter i Lindved. Trolovet 11 maj 1833 og viet 15 jun.1833 i Rårup Kirke. Forlovere: Selvejer Henrik Laursen i Lindved og Friderik Serritzlev, degn i Rårup.	Familie: Knud Plesner Serritzlev / Maren Henriksdatter (F10982)
81975	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I9129)
81976	Separeret klodsmager Jens Pedersen af Horsens. Født i Tamdrup sogn 11 okt.1848 og confirmeret michaelis 1862. Pige Birthe Kirstine Rasmussen af Horsens. Født i Uth sogn 8 jul.1860 og confirmeret i Tyrsted Kirke 4 okt.1874. Viet 12 jan.1884 i Horsens Vor Frelser Kirke. Forlovere: H. P. Rasmussen og Jens Mortensen.	Familie: Jens Pedersen / Birthe Kirstine Rasmussen (F9168)
81977	September (1789) døbt Søren Lauritzen gårdmands barn i Addit - Giertrud Marie. Båren af Anders Nielsøn gårdmands kone Barbera i Addit. Faddere: Erich Pedersen, Søren Pedersen, Peder Stephensen og Christen Sørensens kone i Addit.	Sørensdatter, Giertrud Marie (I22212)
81978	Septuagesima 1715 døbt Peder Jørgensens barn af Honum, kaldet - Kirsten. Faddere: Hans Jørgensens hustru af Boring, Jesper Sørensen, Hans Hansen, Jens Sørensen og datter af Honum.	Pedersdatter, Kirsten (1) (I3727)
81979	Septuagesima 1723 døbt Søren Clemmensøn af Vinten, hans datter - Karen. Båren af barnets moster Søren Andersøns hustru af Lundum. Faddere: Henrich Clemmensøn og Johan Clemmensøn af Vrønding, barnets moders farbroder, Rasmus Møllers hustru og Rasmus Pedersøns hustru af Vinten.	Sørensdatter, Karen (I12252)
81980	Septuagesima 1742 døbt Sejer Michelsens - Maren - fra Haurum. Båren af Anna Terchelsdatter fra Hornborg. Faddere: Jørgen Fog fra Torp, Michel Jensen fra Flemming.	Sejersdatter, Maren (I4083)
81981	Septuagesima 1767 døbt Peder Rasmussens barn af Lyse, kaldet - Eleonora. ???????????????????????????????????????????????????.	Pedersdatter, Eleonora (I21038)
81982	Septuagesima 1781 døbt Laurs Hansens søn - Anders - i Vinten. Båren af Michel Thomesens hustru i Lund. Vidner: Søren Pedersen, Peder Rasmussen, Anders Pedersen og Jørgen Rasmussens hustru.	Laursen, Anders (I15467)
81983	Septuagesima 1785 døbt Michel Pedersens og Karen Kristensdatters datter, som var hjemmedøbt 10 dec.1784, og kaldet - Dorthe. Båren af Jens Jørgensens hustru Anne. Faddere: Peder Pedersen, Niels Bøeg, Søren Rasmussen, Karen Stuepige i Præstegården og Jens Nielsens hustru.	Michelsdatter, Dorthe (I15728)
81984	Septuagesima døbt Corporal Hans Rasmusøn af Boring hans søn - Rasmus. Båren af Hans Olsøns kone i Boring. Faddere: Jens Rasmusøn Møller, Søren Andersøn, Niels Olsøn, Peder Eskilsøns kone, Peder ??????s kone alle i Boring.	Hansen, Rasmus (1) (I5305)
81985	Septuagesima døbt Michel Pedersen og hustru Birthe Nielsdatter af Sødrups barn i kirken, kaldet - Kirsten. Født 27 dec.1802. Faddere: Johanne Berthelsdatter af Oldrup, Jørgen Espensen og Anders Andersen af Søedrup, Niels Pedersen af Hadrup og Peder Hansen af Oldrup.	Michelsdatter, Kirsten (I1378)
81986	Sergent ved 10.Batteri i Kjøbenhavn, Lars Christian Jørgensen. Ungkarl, søn af klodsmager Carl Ditlev Jørgensen og hustru, jordemoder Johanne Dorthea Ulrikke Larsen af Vester Åby, Salling herred, Svendborg amt. Født sammesteds 13 aug.1867, døbt i Vester Åby Kirke 22 sep.1867.26 år. Pige Agathe Cathrine Marie Bonde af Gamst, Andst sogn og herred. Datter af selvejer Mads Jørgensen Bonde og hustru Maren Christoffersen af Gamst, Andst sogn og herred. Født sammesteds 20 mar.1870. 24 år. Viet 4 maj 1894 i Andst Kirke. Forlovere: Mads Jørgensen Bonde, selvejer, Gamst og Niels Christoffersen, bestyrer, Glibstrup.	Familie: Lars Christian Jørgensen / Agathe Cathrine Maria Bonde (F1677)
81987	Serridslevgård gods Skifteprotokol 1759-1800 G 356-3 958 Mette Rasmusdatter i Egebjerg. 22.9.1775, side 400. E: Niels Thomsen. A: bror [Anders Rasmussen sst, skifte Hansted Hospital 8.12.1764 lbnr.200]. 6B: Peder sst, Hans sst, Sidsel sst, Karen, Rasmus, Jørgen, søster [Anne Rasmusdatter, skifte Hansted Hospital 14.4.1760 lbnr.192, var g.m. Knud Jensen i Hansted]. B: Eskild sst.	Rasmusdatter, Mette (I6644)
81988	Sesilie blev hjemmedøbt 18 jul.1870. I kirken: Sesilie Laursen Forældre: Husmand i Glattrup Skov Jens Kristian Laursen og hustru Ane Marie Mouritsen (29 år). Faddere: Grete Laursen - Ane Johanne Knudsen, Glattrup Mark - gårdmand Morten Hansen, Gram - husmand Hans Jørgensen, Gram - enkemand Hans Holst, Skjold.	Laursen, Sesilie (I12628)
81989	Sesilie Laursen Forældre: Husmand i Glattrup Skov Jens Kristian Laursen og hustru Ane Marie Mouritsen (29 år).	Laursen, Sesilie (I12628)
81990	Sesilie Marie Pedersen Forældre: Peder Kristian Pedersen, husmand og landpost på Honum Mark og hustru Ane Margrete Mølgård.	Pedersen, Sesilie Marie (I33271)
81991	Severin blev hjemmedøbt af kirkesangeren 12 apr.1892. I kirken: Severin Kristensen Porsgård Forældre: Husmand Martin Severin Kristensen Porsgård og hustru Jensine Kristiansen (39 år), Sletkær, Nim sogn. Viede 9 okt.1874. Faddere: Husmand Frands Peter Sørensens kone Sara Katrine Jensen, Sletkær, Nim sogn - barnets moder - ungkarl Laurids Kristian Kristiansen, Kalhave - ungkarl Kristen Kristensen Porsgård, Brædstrup.	Kristensen Porsgård, Severin (I25359)
81992	Severin Hagbart Nielsen Forældre: Gårdmand Jørgen David Nielsen og hustru Else Marie Jensen (38 år) i Enner.	Nielsen, Severin Hagbart (I24419)
81993	Severin Johansen Forældre: Laurs Peter Johansen, detaillist i Honum og hustru Nielsine Kirstine Hansen.	Johansen, Severin (I29684)
81994	Severin Kristensen Porsgård Forældre: Husmand Martin Severin Kristensen Porsgård og hustru Jensine Kristiansen (39 år), Sletkær, Nim sogn.	Kristensen Porsgård, Severin (I25359)
81995	Severin Nielsen Forældre: Boelsmand Niels Simonsen og hustru Karen Mikkelsdatter i Feuling.	Nielsen, Severin (I15790)
81996	Severin Veiersø Jensen Forældre: Husmand og skrædder Mads Jensen og hustru Ane Hansen (35 år) i Hage.	Jensen, Severin Veiersø (I7546)
81997	Severin Weirsøe Jensen - Pensioneret skoleinspektør, Magnolievej 7, Hasseris, Ålborg amt. Født 21 nov.1881 i Hammer sogn, Skanderborg amt. Søn af husmand og skrædder Mads Jensen og hustru Ane Hansen. Enkemand efter Anita Elisabeth Spange, med hvem han havde sidste fælles bopæl, Magnolievej, Hasseris. - 82 år. Begravet på Kornum Kirkegård.	Jensen, Severin Veiersø (I7546)
81998	Severin Weirsøe Jensen - Pensioneret skoleinspektør, Magnolievej 7, Hasseris, Ålborg amt. Født 21 nov.1881 i Hammer sogn, Skanderborg amt. Søn af husmand og skrædder Mads Jensen og hustru Ane Hansen. Enkemand efter Anita Elisabeth Spange, med hvem han havde sidste fælles bopæl, Magnolievej, Hasseris. - 82 år.	Jensen, Severin Veiersø (I7546)
81999	Severine Ballegård f. Jakobsdatter - Gårdmand Offer Jensen Ballegårds hustru i Eriknaur, datter af gårdmand og sogneforstander Jakob Sørensen i Haurum og hustru Else Thorsdatter. - 67½ år. Født 30 nov.1829. Begravet på Hatting Kirkegård.	Jacobsdatter, Severine (I3409)
82000	Severine Ballegård f. Jakobsdatter - Gårdmand Offer Jensen Ballegårds hustru i Eriknaur, datter af gårdmand og sogneforstander Jakob Sørensen i Haurum og hustru Else Thorsdatter. - 67½ år. Født 30 nov.1829.	Jacobsdatter, Severine (I3409)