Notater |
- Holger Rosenkrantz var, efter sin første kones død, enkemand i 10 år. I denne periode havde han en samlever Kirsten Nielsdatter. Parret fik i perioden tre børn: Gabriel, Christoffer og Diana.
Men Kirsten Nielsdatter var jo ikke adelig og netop på de tider kæmpede Danmarks højadel for at bevare deres status, bl. a. støttet af loven, der gjorde den adelsmand eller kvinde arveløs, som dristede sig til at indgå ægteskab med „ufrie borgere" og en gennemgang af de gamle adelsslægters stamtavler viser da også tydeligt, hvorledes man ved passende ægteskaber længst muligt bevarede slægtens sociale niveau og slægten på Egebjerggaard skylder da heller ikke sin fornemme herkomst et sådant upassende ægteskab fra højadel og ned i bondestanden.
Senere da Holger Rosenkrantz igen blev gift adelig med Karina Christoffersdatter Gyldenstjerne, måtte Holger Rosenkrantz skaffe Kirsten Nielsdatter og hendes tre børn et standsmæssig udkomme. Formodentlig har Holger Rosenkrantz søgt råd hos kongen, som var hans nære ven og sikkert helt på det rene med Holger Rosenkrantz privatliv.
Dette resulterede i et kongeligt skøde af 12 oktober 1565, hvori Holger Rosenkrantz tilskøder Kirsten Nielsdatter og hendes børn en gård i Egebjerg - kaldet „Egebjerggaard" Foruden en gård på Lundum Mark - ikke nærmere præciseret - med adelig frihed for hende, hendes børn og deres efterkommere på samme gods.
Kirsten Nielsdatter har formentlig forladt Boller umiddelbart efter at hun har fået tillagt Egebjerggaard og er vel sammen med sine børn flyttet ind på Egebjerggaard, hvor der dog endnu i 1572 boede en Peter Michelsen som bruger. Selv har hun nok ikke haft så megen indsigt i landbrug at hun kunne styre gården selv, hvorfor hun ganske sikkert har haft en foged eller bestyrer til at klare den daglige drift, og helt utænkelig er det vel ikke at hun efter sin ankomst til Egebjerggaard, har indgået ægteskab med Peter Michelsen, som i 1572 står opført som gårdens bruger.
Egebjerggaard var på de tider en anseelig gård på størrelse med 2 - 3 almindelige bøndergårde. Ved matrikuleringen 1688 blev dens hartkorn ansat til 17 tdr. 5 skp. 2 fjdk. og 1 album. Gården har sikkert af Holger Rosenkrantz været tænkt som et tilstrækkelig økonomisk fundament så børnenes adelskab kunne bevares.
|