| Notater |
- I 1904 havde Rasmus faaet lavet en forpagtningskontrakt med sin søn, Niels som derpaa straks overtog gaarden sammen med sin hustru, Ane Kirstine, der stammede fra Lynge, nær Sorø.
Men vi skal nu lige have ridset baggrunden op for denne Niels Sørensen Sandvad, søn af Rasmus Sørensen Sandvad og hustru Gjertrud Marie Sørensen. Niels, som senere skulle blive morfar for undertegnede skribent af denne beretning.
Niels havde opholdt sig det meste af sin barndom hos moderens forældre, Niels Hansen og Hansine i Tømmerby. Faktisk fra hans tredje aar og frem til efter konfirmationen, som fandt sted i Them kirke. 06-09-1891. Dette var Niels meget bitter over og han tilgav aldrig sin far for dette.( Peters udsagn ).
Hvorfor de saaledes byttede rundt paa deres børn indbyrdes vides ikke. Men i en folketællingsliste fra 1880, finder man en plejedatter hos Rasmus og Gjertrud i Enner skov. Hun hed Ane Hansen og var datter af en dyrlæge Hansen i Østbirk. Det er bl.a. her, at det forekommer som om, at alle disse Hansen folk er i familie med hinanden. Det er næsten den eneste logiske forklaring paa de mange besynderlige sammentræf med familien Rasmus Sørensen som familien Hansen havde gennem aarene.
01-11-1902 finder vi Niels som forvalter paa gaarden Gyldenholm nær Sorø. Niels var umiddelbart forinden blevet hjemsendt fra militærtjeneste. Han opholder sig her til 01-11-1903. I den tid maa han have lært den smukke Ane Kirstine at kende. Hun havde været kokkepige paa Gyldenholm, dog ikke paa samme tid, men aaret før Niels ankom til stedet. Det gik stærkt for de to. 29-03-1904 bliver de gift i Tamdrup kirke. Hun er gravid i 8 ende maaned, og det var ikke saa godt for den gode moral. Maaske er det derfor at der ikke eksisterer et bryllupsbillede af de to.
I.flg. forpagtningskontrakten overtog han gaarden 01-05-1904 med en løbetid frem til 01-05-1911.
Det er spændende læsning denne forpagtningskontrakt, som en far lavede sammen med en søn i 1904. Den fortjener bestemt at komme med her.
Den 07-07-1904 indgaar Niels Sørensen en forpagtningskontrakt med faderen, den gamle snu bonde, Rasmus Sørensen af Sandvad. Niels og hans unge brud, Ane Kirstine var i hast blevet gift i Tamdrup kirke 29-03-1904 paa brudens fødselsdag, flytter derpaa ind paa Enner skov gaarden og den gamle Rasmus flytter med sin datter Sørine og hendes barn, Clara, ned paa Almasminde, som han aabenbart omdøber til Marieløst.
Forpagtningskontrakten giver et godt billede af tiden og dens tankegang, samt hvad der egentlig fandtes af inventar paa en lille gaard
Forpagtningskontrakt.
Underskrevne gaardejer, Rasmus Sørensen af Enner mark, bortforpagter herved til min søn, Niels Sørensen i fuld myndig alder, den mig tilhørende ejendom, sammesteds der under matrikelnummer 5B-4C-4D og 3E er skyldfast for hartkorn, i alt 7 skp. (skæpper). 1 fd. 1 alb. Gammel skat 11 kroner 37 øre paa følgende betingelser.
1--- Ejendommen skal konserveres paa samme maade som hidtil med bygninger, have og beplantninger, saaledes at forpagteren ikke maa foretage nogen form for hugst i haven eller andetsteds, eller overhovedet at foretage nogen forandring mede ejendommen uden forud indhentet skriftligt samtykke fra ejeren.
2--- Ejendommens jordliggende, indbefattet vejarealet, udgør en 23½ tdr. land, geometrisk maal, men heraf forbeholder ejeren sig til eget udelukkende brug, er 6 tdr. land, nemlig skovskiftet og det stykke jord der ligger nord for Underup vejen, saaledes at forpagtningen kun angaar ejendommens øvrige tilliggender syd for Underup vejen, er 17½ tdr. land. Dog har forpagteren ret til at indbjerge afgrøden af den i skovskiftet værende eng.
3--- Bygningerne bestaar af stuehus, stald og lade, brændehus og vognport og ere brandforsikrede for 41200 kroner. Med bygningerne følger til brug for forpagteren, en jerngruekedel, kjøkkenbord og vask, spisekammer, hylder og et indmuret linnedskab samt en slibesten, en svinetønde og et sæt lyrer (?), hvilke genstande ved forpagtningens ophør skal afleveres i fuldkommen god og brugelig stand, eller i mangel heraf erstattes med nye. Ligesom bygningerne ere overleverede forpagteren i god og forsvarlig stand, saaledes har han forpligtelse til i forpagtningstiden at holde bygningerne ved lige paa forsvarlig maade, baade indvendig og udvendig paa tag og fag, og ved forpagtningens ophør skal han derfor aflevere dem i god og mangelfri stand, eller yde skadesløs erstatning ifølge skjøn. Forpagteren skal bo paa ejendommen og fremleje under nogen som helst form er forbudt.
4---Jorderne skal forpagteren drive paa forsvarlig maade og saaledes at, et areal af mindst 6 tdr. land, hvert aar henligger i græs og brak. Ved forpagtningens ophør afleverer forpagteren jorden velbehandlet og gjødet og besaaet med vintersæd efter driftsplanen, medens den del af jorden, der efter driftsplanen er bestemt til foraars sæd skal være forsvarligt behandlet og vinterpløjet, saa at den er fuldkommen tjenlig til at besaaes. For saa vidt ejeren fordrer det og vejrliget tillader det, er forpagteren pligtigt til i fratrædelsesaaret, at nedlægge foraarssæden. I modsat fald skal forpagteren aflevere til ejeren i gode og sunde varer. 6 tdr. havre og 10 skæpper byg. Hø, halm og andre faunst (?), samt gjødning maa ikke afhændes eller bortføres fra ejendommen, men skal fuldt ud komme denne til gode.
5--- Forpagteren overleveres til brug i forpagtningstiden den ejeren tilhørende paa ejendommen værende besætning og driftsinventar der udspecificeres og vurderes saaledes.
En hest 18 aar gammel.- - - - - -- - - Værdi 250 kroner.
En malkeko 6 aar gammel- - - - - - - - - - - - 175 kroner.
En ditto 6 aar gammel.- - - - - - - - - -- - - - - 175 kroner.
En ditto 4 aar gammel. - - - - - - - - - -- -- - - 160 kroner.
En ditto 5 aar gammel.- - - - - - - - - -- - - - - 130 kroner.
En kalv ¾ aar gammel. - - - - - - - - - -- - - - - 50 kroner.
En ditto ¾ aar gammel. - - - - - - - - - - -- - - - 25 kroner.
En arbejds fjedervogn.- - - - - - - - --- - - - - - 50 kroner.
En jernakslet arbejdsvogn.- - - - - - - - - - - - 100 kroner.
En ditto. - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - -- ----50 kroner.
En plov, 3 harver. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 50 kroner.
2 seler, grime. - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - 20 kroner.
I alt 1235 kroner.
Og ved forpagtningens ophør er forpagteren pligtig til at aflevere en lignende besætning og inventar til samme værdi. Til dette øjemed afholdes en syns og vurderings forretning, og hvad værdien efter de daværende priser maatte være under den ovenfor anførte værdi, bliver at erstatte af forpagteren, medens omvendt, ejeren betaler forpagteren den værdi genstandene maatte have ud over de før anførte værdier. Synsforretningen bestemmer tillige om og i bekræftende fald, hvilken erstatning forpagteren skal yde ejeren for manglende vedligeholdelse af bygningerne med tilbehør, medens besætning og inventar herefter til enhver tid er ejerens ejendom, er det dog en selvfølge, at forpagteren til en vis grad skal have dispositionsret over samme, nemlig til efterhaanden at udskyde de ældre og mindre passende individer af besætningen, men det er en udtrykkelig betingelse at han samtidig skal erstatte de udskydende ved besætning af et ligesaa stort antal, saaledes at der til enhver tid skal forefindes en besætning svarende til det ovennævnte antal og den ovennævnte værdi. Den ommeldte syns og afleveringsforretning foretages af to kyndige og hæderlige landmænd, hvoraf ejeren vælger den ene, forpagteren den anden og resultatet af synsforretningen er ubetinget bindende for begge parter, uden rekurs til domstolene. Kunne mændene ikke blive enige, udnævner de i forening en opmand hvis kjendelse er afgørende. Skulle nogen af parterne vægre sig ved at vælge en af synsmændene har den anden part ret til at vælge dem begge.
6--- Den forpagteren overleverede, ejeren tilhørende besætning og inventar staar i forpagtningstiden udelukkende for forpagterens regning og risiko i enhver henseende og forpagteren er pligtig til stadig at holde samme brandforsikret til fuld værdi, ligesom denen forpligtelse ogsaa gælder med hensyn til ejendommens sæd, afgrøde og gjødning.
7--- Forpagteren er pligtig til at omgaaes forsigtig med ild og lys. Skulle ildebrande foraarsages ved forpagterens forseelse eller mangel paa behørigt tilsyn med hans undergivne, da falder ansvaret selvfølgeligt paa ham. I tilfælde af, at ildebrande forpagteren utilregneligt skulle ødelægge ejendommens bygninger, er ejeren pligtig til straks uden noget unødvendigt ophold, at foranstalte det afbrændte genopført, eller istandsat. Men det tab der i denne anledning maatte flyde for forpagteren, enten direkte, eller indirekte afsavn, kan ikke fordres erstattet hos ejeren.
8--- Forpagtningen har taget sin begyndelse sidst afvigte 1 majd. Aar og vedvarer uopsigeligt fra begge parter siden i 7 aar indtil 1 maj 1911, til hvilken tid den ophører uden opsigelse.
9-Den aarlige afgift er bestemt til 360 kroner, skriver trehundrede og sexti kroner, og betales kontant og skadesløst til ejeren paa bopæl uden nogen som helst likvidation, med halvdelen forud hvert aars 1 maj og 1 november. Den ved tiltrædelsen forfaldne halvaars afgift 180 kroner, samt nærværende kontrakts underskrift. Foruden denne afgift svarer forpagteren i hele forpagtningstiden alle skatter og afgifter og præstationer til stat, amts og synskæmneren, saavel som tiender, brandkontigent m.m. Kort sagt, ethvert paabud lignet stedets bygninger og jorder uden hensyn til at ejeren som foran meldt har forbeholdt sig brugen af en del af jordtilliggendet. Skatter og afgifter m.m. betales til rette tid og til rette vedkommende. Da forpagteren betaler amtstueskatten for 1 halvaar 1904, er han fritaget for at udrede denne skat i fratrædelsesaaret.
10---Ejeren forbeholder sig selv eller ved befuldmægtiged at lade paase hvorvidt forpagteren opfylder kontrakten, og skulle da forefindes nogen væsentlig overtrædelse eller mangel, navnlig i forringelsen af besætningen eller af ejendommens jorder eller bygninger, eller skulle forpagtningsafgiften, skatter m.m. ikke til rette tid blive betalt, eller skulle forpagterens bo komme under konkursbehandling, da er ejeren i ethvert af disse tilfælde berettiget til straks at fordre forpagtningen ophævet uden videre lovmaal og dom, saaledes at forpagteren eller hans bo er til straks at fratræde forpagtningen eventuelt med fogdens bistand, ligesom han eller hans bo selvfølgelig er pligtig til at betale enhver restance og tilsvare og aflevere forpagtningen som for regelensigt ophør af samme bestemt, saavel som til at yde skadesløs erstatning for misligeholdelse, herunder indbefattet skadesløs rets og sagsomkostninger. I tilfælde af søgsmaal betræffende afgiftens betaling er forpagteren underkastet hurtig retsforfølgning efter forskrift 25 januar 1828, samt pligtig til, uanfægtet bestemmelserne i forskrift. 6 august 1824, at betale skadesløse omkostninger. Ethvert krav paa erstatning fra forpagteren til ejeren hidrørende fra denne kontrakt og forpagtningen , skal forpagteren gøre gældende inden 6 uger fra denne dag at regne, da den formentlige anledning til klage er givet, eller have tabt sit krav. Den originale kontrakt beholder ejeren, hvorimod der leveres forpagteren en bekræftet gjenpart. Omkostningerne ved kontrakten med stempel og tinglysning betales af kontraktindehaverne hver med halvdelen.
Jeg, Niels Sørensen erkjender herved at have indgaaet ovennævnte forpagtningskontrakt og forbinder mig og mine arvinger, disse in solidium til prompte at opfylde samme. Til bekræftelse med underskrifter vidnefast, skrevet i Horsens D. 07-07-1904.
Rasmus Sørensen Niels Sørensen Til vitterlighed Emil Jakobsen.
Det var en kraftig mundfuld for Niels, men han var ung og han gik straks i gang, og klarede det fint.
Ogsaa Ane Kirstine var produktiv. Hun fik en lang række børn. 10 børn i alt.
Kun to maaneder efter giftermaalet fødte hun sin førstefødte. Hun var 26 aar gammel. Det var en søn. Han fik navnet Hans Rasmus Sørensen. Den eneste af deres børn som ikke naaede at faa navnet Sandvad. Han blev født 30-05-1904 og døde kort tid efter D.17-09-1904 og blev begravet paa Tamdrup kirkegaard. Peter fortæller. Onde tunger har paastaaet, at Ane Kirstine havde vanrøgtet barnet og at det saa var død paa grund af dette.
Det blev vi dog enige om, at det nok ikke kunne være noget om dette. Døden var en meget hyppig gæst i hine tider og det gik særdeles haardt ud over børnene.
Det var en sjældenhed at alle kom godt igennem livet paa den tid.
Aaret efter 31-05-1905, føder Ane Kirstine en dreng. Han faar navnet Hans Rasmus Sandvad. Han var den første af børnene der fik navnet Sandvad. Han blev døbt i Tamdrup kirke 02-07-1905. Hans faddere var. Enke, Lovise Hansdatter af Kirkerup paa Sjælland. ( Det er sidste og eneste gang man hører til hende i det jydske. Hun bor da hos sin datter Sophia i Kirkerup ). Pige, Anine Christine Sørensen Sandvad. Ungkarl Jørgen Mourits Sørensen Sandvad af Enner skov og faderen selv, samt Søren Peter Sørensen Sandvad af Horsens. ( Alle disse navne er os bekendte ). Hans er den der senere i 1939 overtog gaarden efter faderen, Niels. Hans Rasmus blev aldrig gift eller fik børn. Han havde en husholder, Edel Dalskov, som til sidst blev en del af familien Sandvad. Hun hviler sammen med Sandvad familien paa kirkegaarden i Tamdrup.
Hans Rasmus overlod gaarden til Peter Jul Sandvads mellemste søn Svend Sandvad i 1967.
Hans og Edel gik paa pension i Vinten skov og han døde 22-05-1983.
Den 13-01-1907 føder Ane Kirstine en datter. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 29-03-1907 ( Ane Kirstines fødselsdag ). Hun faar navnet Gertrud Marie Sandvad. Hendes faddere var Moderen, Gaardmand Jens Pedersen og hustru Ane Kirstine Jakobsen af Tømmerby, Them sogn.
Smedesvend Peter Sørensen Sandvad af Hornsyld og ungkarl Berthil Sandvad af Lundum. Forældre. Forpagter Niels Sørensen Sandvad og hustru Ane Kirstine Nielsen af Enner skov.
Gertrud Marie blev gift med en Jens Laurbjerg og de boede i Hylke og de er begge begravet der.
Gertrud døde 28-12-1992.
24-12-1908 bliver Peter Jul Sandvad født. Det er denne Peter der gennem et langt liv huskede alle familiens medlemmer i stort og smaat og kunne fortælle om det. Han bliver døbt i Tamdrup kirke 28-03-1908. Det er hvad der staar i kirkebogen. Peter er nok den eneste der er døbt før han blev født, men der skal nu nok staa 1909. Navnet jul hentyder naturligvis til juleaften.
Hans faddere var. Moderen. Pige, Anine Sandvad. Boelsmand Rasmus Sørensen Sandvad. Rasmus er nu degraderet til Boelsmand. Begge af Enner skov, samt smedesvend Peter Sørensen Sandvad af Hornsyld og ungkarl Peter Petersen af Tømmerby, Them sogn. Ane Kirstine er nu 30 aar.
Peter blev gaardmand i Taaning og sluttede i Tebstrup. Han var en rolig og intelligent person,
samt en god fortæller. Han døde i Tebstrup 08-01-2002 og er begravet ved Tebstrup.
28-11-1910 føder Ane Kirstine en datter. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 26-12-1910 og faar navnet Louise Sofie. Hendes faddere var. Snedker Therkel Laursen og hustru Hansine Augusta Pedersen af Gedved. Husmand Thomas Hansens enke, due. Kirstine Andersen ( Borlev )? Ungkarl Bertil Sandvad og faderen selv. Alle af Enner skov. Ane Kirstine er nu 32 aar gammel. Louise er den eneste der er i live endnu i marts 2003. Louise blev gift med Hans Nielsen og de drev et lille landbrug i Vrønding.
31-08-1913 føder Ane Kirstine en dreng. Han blev døbt i Tamdrup kirke 05-10-1913.
Han faar navnet Poul Enevold Sandvad. Hans faddere var. Begge forældre. Husmand Rasmus Sørensen af Vinten skov. Pige Marie Pedersen og ungkarl Niels Pedersen, begge af Tømmerby.
Ane Kirstine er nu 35 aar. Poul Enevold Sandvad blev gift med Ellen Marie Nielsen og de drev et mindre landbrug, samt maskinstation i Gandrup. Poul omkom ved en ulykke i en sorteremaskine for sand og grus 16-02-1974, 60 aar gammel.
26-04-1915 føder Ane Kirstine en pige. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 06-06-1915 og faar navnet Anna Hansine Sandvad. Hendes faddere var. Begge forældre, samt pige Louise Olesen Enner skov. Smed Søren Peter Sandvad Enner skov og forvalter Bertil Sandvad af Nørrelund ved Tirstrup.
Ane Kirstine er nu 37 aar. Anna Hansine blev gift med Regnar Hansen som drev et lille landbrug i Bredemosen i Tebstrup. Anna døde 25-11-1995 i Skanderborg og er begravet ved slotssøen.
John Holger Sandvad blev født 19-09-1917 Døbt i Tamdrup kirke 04-11-1917. Hans faddere var.
Begge forældre, samt ungkarl Bertil Ezekiel Sandvad af Enner skov og pige, Clara Augusta Sandvad af fattiggaarden. Ane Kirstine er nu 39 aar. John Holger levede det meste af sin tid som gaardmand paa et lille landbrug, tæt paa sit fødehjem i Ennerskov. Han levede alene i en stor del af livet sammen med en plejesøn, Ole. John blev fundet død blandt sine køer i stalden. Han havde faaet et hjerteslag. Det var den 13-10-1991.
Magda Johanne Sandvad. Blev født 26-09-1919, en maaned før hendes mormor døde paa Sjælland. Hun blev døbt i Tamdrup kirke 07-12-1919. Hendes faddere var. Moderen, samt pige Clara Augusta Sandvad af Hornborg brugsforening, samt gaardmændene, Søren Peter Sandvad af Riis Hedegaard af Klovborg og Bertil Sandvad af Nim. Ane Kirstine er nu 41 aar. Magda blev gift med fisker Valdemar Hadberg fra Sdr. Vilstrup ved Haderslev. De boede det meste af tiden i Stollig ved Aabenraa og senere i byen Aabenraa.
Magda døde 29-12-1990 paa plejehjemmet Frydendal i Aabenraa og er begravet i Aabenraa.
Karl Henning Sandvad. Blev født 30-03-1921. Han blev døbt i Tamdrup kirke 01-05-1921. Hans faddere var. Begge forældre, samt pige, Clara Augusta Sandvad af Hornborg og ungkarl Hans Rasmus Sandvad af Enner skov ( Den ældre broder ). Ane Kirstine er nu 43 aar gammel og hun faar ikke flere børn. Karl levede en stor del af tiden paa Sjælland og han naaede vidt indenfor studier af plantebiologi. Han døde 03-11-1992 i Taastrup ved København. Der er han begravet. Blandt alle disse faddere, som næsten uden undtagelse er den nærmeste familie, er der især en person der glimrer ved sit fravær, nemlig Nielsès ældste broder, Iver Sørensen af Klovborg. Han havde ellers været flittig nok til at møde frem ved sine egne søskende. Maaske har forholdet mellem dem ikke været saa godt. Det kunne jo have været noget med gaarden som Niels overtog, og som Iver, der som ældste broder maaske selv ville have haft. Vi ved det ikke og gætterier hører ikke til her, saa det maa hvile i graven til evig tid sammen med alle de der var. Næsten alle Ane Kirstines børn naaede at faa et langt liv, saa hun kan godt være stolt over sin børneflok der nu atter er hos hende.
Forpagtningen af Enner skov forløb til gamle Rasmus Sørensens fulde tilfredshed og i 1911 overtog Niels gaarden helt og holdent. Han havde vist sin far at han kunne. Han udvidede gaardens jorder en smule, men ikke i samme omfang som faderen. I hvert fald geraadede han i karambolage med en gaardmandsenke om et stykke jord som Niels, nok lidt hastigt havde sat sine hænder i.
Brevet som Niels i denne anledning lod sende til Stiftsamtet i Aarhus er ganske morsomt og vil blive bragt i sin fulde helhed sidst i denne beretning. Det viser lidt om manden Niels Sandvad. Gaardmandsenker var ikke saadan at bide skeer med og Niels har nok vredet sig slemt ved at skulle slippe skillingerne, men om han slap af krogen, vides ikke.
I Gaardmand Niels Sandvads tid paa gaarden udførte han en del byggerier. I 1919 fjernede han endeligt ruinerne af det gamle Almasminde. Den bjergsomme bonde fandt anvendelse for mange af materialerne fra denne gaard paa sin egen. Peter fortæller, at han som barn ofte hjalp sin far med at fjerne forskellige dele af ejendommen. Stokladen blev flyttet op paa Enner skov gaarden og stod der indtil 1930, hvor Niels lod de nye avlsbygninger opføre. Niels havde en svaghed for gesimser og spring i bygningerne, og det var og er gaardens bygninger endnu præget en del af. I 1937 satte han en udbygning paa stuehuset. Det havde nær gjort det af med ham økonomisk, nok mest fordi han nu i mellemtiden var blevet syg af kræft.
Han laa de sidste par aar i sengen og var nok blevet noget vanskelig at omgaaes. Der findes nogle skriverier fra Ane Kirstine til sin søn Hans Rasmus der tjente ved Fredericia, hvor hun bad ham om at komme hjem og tage sig af gaarden.
Niels Sørensen Sandvad døde af sin sygdom 21-02-1939 paa sygehuset i Horsens, 63 aar gammel.
Hans livsledsager. Ane Kirstine sad hos hos i den sidste stund. Gaarden overgik til sønnen Hans Rasmus Sandvad. Enken Ane Kirstine blev endnu i nogle aar paa gaarden. Da hun selv blev gammel og syg flyttede hun over til sin datter Louise i Vrønding. Her døde hun 04-10-1955. 77 aar og mæt af dage. Hun havde gjort det godt. Undertegnede husker hende siddende i en rullestol, lille og sammenskrumpen med snehvidt haar samlet i en knude bagpaa i nakken. Jeg var vist bange for den gamle dame.
Niels Sandvads skudsmaalsbog er bevaret og den tager vi lige et lille kig paa og ser hvad den kan bringe for dagen.
Niels Sørensen. Født i Enner skov, Tamdrup sogn. 1877/ syvti syv/ den 04 oktbr. Døbt i kirken S. A. den 18 oktbr. Konfirmeret i Them kirke 1891 den 06 Septbr. Them præstegaard den 07 Septbr. Xxx? Sognepræst.
Afgang fra Them sogn til Thandrup sogn den 24 december 1894. Rasmus Poulsen.
Tilgang til Vinding sogn d. 30 decbr. 1894. Jens P. Rasmussen.
Niels Sørensen har tjent i 3 aar fra 1 ste. Novbr. 1895 til 1 ste. Novbr. 1898. Tjent mig som gaardskarl Vinding 1 st. novbr. 1898. S. Poulsen.
Afgang til Tamdrup sogn Vinding. 30 novbr. 1898. Jens P. Rasmussen.
Tilgang til Tamdrup sogn 02-12-98.
Antaget som karl hvormed følger at passe hestene fra 1 ste. Novenber 1900 til november 1901. Løn 250 kr. hvoraf 50 kroner vinteren samt fri xx om efteraar. Marienborg 20-11-1900.
Har tjent her 1/12 1900 til 1/11 1901. Marienborg.
Det var sandelig store problemer som den gode Niels fik rodet sig ind i her med den snu gaardmandsenke. Brevet er skrevet 17-05-1912 og det er skrevet med et meget smukt gotisk haandskrift. At dømme efter underskriften som Niels satte, kunne det næsten ikke være ham der satte pennen paa papiret til teksten.
Det kan kun have været en professionel skriver.
Til det kongelige Aarhus Stiftsamt.
Underskrevne boelsmand Niels Sørensen Sandvad af Enner skov, tillader mig at ansøge det høje Stiftsamt om bevilling til fri proces og sagfører, i en af gaardejer Niels Peter Jensens enke af Enner, ved hendes faste livværge imod mig ved Voer og Nim herreds ordinære ret anlagt sag, til betaling af 247 kroner med renter og omkostninger.
Idet jeg vedlægger sagens mig indsendte dokumenter, skal jeg bemærke, at sammenhængen er den, at jeg i maj forrige aar købte den omhandlede jord for 1500 kroner af Niels Peter Jensens enke og hendes fuldmyndige søn Hans Jensen der er bestyrer af gaarden. Enken afslørede ganske vist under fremvisningen, at papirerne ikke kunne komme i orden ved hendes livværges underskrift, men da jeg derefter spurgte om handelen med livværgens samtykke, bekræftede sønnen, Hans Jensen udtrykkeligt dette.
Købesummen, 1500 kroner skulle betales til tilstødende december termin 1911 tillige med ½ aars rente, 30 kroner, medens jorden straks blev stillet til min disposition. Den paa gaarden, tjenende arbejdsmand, samt tjenestepige paahørte ( handelens gennemførelse )? Men der blev intet skriftligt oprettet.
Jeg tog derefter jorden i besiddelse og dyrkede den i forening med min egen ejendom.
Først efter at høsten var indbjerget og efteraarspløjningen udført, forbød enkens livværge mig at forblive ved jorden, idet han nægtede at vedstaa handelen.
Under de foreliggende omstændigheder formener jeg, at ejerinden intet krav har paa mig for dyrkningen af jorden i fjor. Jeg tog jorden i besiddelse i god tro og under forventning af handelens fuldgyldighed. At denne forordning glippede, er ikke min skyld, men under alle omstændigheder er det en ganske ublu fordring der er gjort gældende mod mig. Den højeste erstatning, hvorom der formodentligt kan være tale, er at ( xxxx?) af købesummen 1500 kroner, eller 60 kroner efter min opgørelse over det virkelige netto udbytte jeg har haft ved dyrkningen af de tre tdr. land, udgør udbyttet 81 kroner. Dette er noget helt andet end det paastaaede beløb 247 kroner. Jorden er af mindre god beskaffenhed, gammel stenjord, og jeg købte da nærmest for beliggenhedens skyld i forhold til min ejendom.
Ved sagens forhandling i forligskommisionen var der ingen lejlighed til at anstille nogen virkelig eller xxx forligsprøve, paa grund af at enkens livværge lod møde ved en kontorist. Jeg ejer en lille ejendom (23)? tdr. land, hvorpaa jeg har en fast gæld af ??? kroner, og jeg har kun daarligt raad til at udrede omkostningerne ved processen.
Enner skov 17 maj 1912.
Ærbødigst Niels Sørensen Sandvad.
Det er altsaa lige efter hans forpagtning med faderen udløb, at den gode Niels som nybagt gaardmand fik ørerne i maskinen hos den snu gaardmandsenke.
Hun ventede stille og roligt mens Niels puklede løs med jorden og hun meldte sig først da udbyttet blev gjort op. Det med at enkens livværge ( advokat? ) lod møde ved kontorist uden mandat, var sikkert aftalt spil. Vi ved ikke hvordan sagen endte, men helt gratis er Niels nok ikke sluppet om ved det.
Hermed slutter saa denne lille beretning om Sandvad slægtens liv og virke omkring den lille fattige gaard gennem 100 aar. Gaarden ophørte med at eksistere som bedrift i 1970 ernes ugunstige vilkaar for smaa landbrug.
Jeg takker hermed hele Sandvad slægten, baade levende og døde for deres hjælp med oplysninger. Uden dem ville disse ikke kunne have været skrevet ned. Derfor tilhører bogen slægten Sandvad til evig tid.
Jeg har været meget glad for at være den der fik samlet de gamles erindringer, som dermed kan overbringes til nye slægtled, som jeg er sikker paa vil føle stolthed over denne jydske bondeslægt, der i aarhundreder stod solidt plantet med deres træsko i den gode jydske jord.
Den arv de gamle kan give de nye ligger ikke i guld og grønne skove, men i aanden og erindringen om det der var. Det kan intet guld betale.
Poul Erik Hadberg. Aabenraa
|
1877 - 1939 (61 år)
[1] 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet