Navn |
Anders William Andersen |
Fødsel |
12 jul. 1924 |
Randers (Hobrovej 19), Støvring Herred, Randers Amt [1] |
- Anders William Andersen
Forældre: Vognmand Rudolf Villiam Andersen 0og hustru Nielsine Petra Andersen, Hobrovej 19, Randers.
|
Dåb |
12 okt. 1924 |
Randers (Skt. Peders sogn, Skt. Peders Kirke), Støvring herred, Randers amt [1] |
- I kirken:
Anders William Andersen
Forældre: Vognmand Rudolf Villiam Andersen 0og hustru Nielsine Petra Andersen, Hobrovej 19, Randers.
Faddere: Agnete Hansen, Kristine Henriksen, Døstrup, ????? Chr Andersen og kommis A. N. Andersen.
|
Køn |
Mand |
Konfirmation |
20 mar. 1938 |
Randers (Skt. Peders sogn, Skt. Peders Kirke), Støvring herred, Randers amt [2] |
Anders William Andersen |
- Forældre: Vognmand Rudolf Villiam Andersen og hustru Nielsine Petrea Andersen, Niels Ebbesensgade 5.
Født 12 jul.1924 i Skt. Peders sogn og døbt 12 okt.1924 i Skt. Peders Kirke.
|
_UID |
B3DDDC6306F342438F4AD510595B86F83D1F |
Død |
2 dec. 1943 |
Egå Sogn (Skæring Hede), Øster Lisbjerg herred, Randers amt |
Begravelse |
1945 |
Randers (Nordre Kirkegård), Støvring Herred, Randers Amt |
Notater |
- Efter realeksamen tog Anders William Andersen handelsskoleeksamen med udmærkelse. Kom i lære hos Rasmussens Maskin og Olieforretning i Randers. Han var medlem af Randers KU og FDF i Randers. Kom under krigen med i modstandsbevægelsen, hvor han var med i en sabotagegruppe, der sprængte Langå-broerne. Efter Langå-broernes sprængning, blev han 2 dage efter arresteret af tyskerne, 19 nov.1943. Var med i første arrestationsbølge. 24 nov.1943 blev han ved tysk krigsret dømt til døden for sabotage, sammen med de øvrige Randers-sabotører. Han blev henrettet 2 dec.1943 ved skud på Skæring Hede og begravet i Oksbøl.Efter krigen blev hans lig fundet på Kallesmærsk Hede i Oksbøl og flyttet til Mindelunden på Randers Nordre Kirkegård. Var ved arrestationen 3.års lærling.
Fik lejlighed til at skrive følgende afskedsbrev:
Århus Arresthus 2 dec.1943.
Kære far og moder - allesammen.
Ja - så er det slut. Jeg fik lige at vide, at jeg ikke var benådet. Jeg har kun to timer at leve i. Når i får dette brev, er jeg død. Nu må i ikke fortvivle, men se at komme over det. - Jeg ved godt, at det er hårdt for jer, at miste to sønner på et år, men det er Guds vilje, og hans veje er uransagelige. Jeg håber at i altid, vil mindes mig godt - selvom jeg ikke altid, har været som jeg skulle. Nu må i se at få ordnet det sådan, at i kan leve et stille og roligt liv og passe godt på Erik, Preben, Inga, Ellen og Bertha - ja, hvad siger Bertha, jeg ville gerne have talt med hende, hun var jo den af mine søskende, jeg holdt mest af. Hils Hans og Hr. og Fru Møller fra mig og sige tak for den tid, vi har kendt hinanden, det er prægtige mennesker og Gud vil holde sin hånd over dem. Med hensyn til min chef - Rasmussen, så hils ham og hans kone fra mig og sig, at jeg håber ikke, hans tro på unge mennesker har lidt et knæk - jeg gjorde det ikke selv - jeg mener - det var, ligesom det ikke var mig selv - jeg skulle ud. Min kæreste far og mor, først nu ved jeg, hvad kærlige forældre betyder i livet, har man dem, så kan man roligt se alting i møde - jeg ved, at de forstår en. Mor - far, jeg går rank og rolig ind i evigheden, jeg ved jo, at blot man tror på Gud, da har man intet at frygte. Far og mor, gid Gud vil velsigne eder.
De sidste kærlige hilsner fra jeres lykkelige søn
Anders.
(Kilde: Kurt Erik Jensen)
|
Person-ID |
I23122 |
prhall |
Sidst ændret |
8 okt. 2016 |