| Notater |
- Efter Peder Lassens død i september 1830 fortsatte enken Kirsten Jørgensdatter fæstet indtil 1837, da det som fastlagt i fæstebrevet af 1804 overgik til sønnen Andreas Emanuel Pedersen. I øvrigt fortæller folketællingen 1834, at Kirsten Jørgensdatter, 66-årige enke, var fæster af gården, som endvidere beboedes af hendes søn Andreas Emanuel Pedersen, der da var skovfoged, dennes hustru og deres fem børn. På Skyggerslund boede da endvidere Kirsten Jørgensdatters ældste broder Jacob Jørgensen, som hun forsørgede, tre tjenestefolk og endvidere Anders Dahlbyes tre børn Niels Andersen på 13 år, Hans Andersen på 4 år og Jens Andersen på 1 år, hvilke børn må antages at have været i pleje hos Kirsten Jørgensdatter.
På egnen levede endnu for år tilbage en mundtlig overlevering gående ud på, at der bestod et kærlighedsforhold mellem herremanden på Rask Hovedgård Andreas Emanuel Bjørn og hans stuepige, og at forholdet fik følger. Sådanne mundtlige overleveringer er normalt yderst upålidelige, men i dette tilfælde foreligger en hel række omstændigheder, der tyder på, at overleveringerne har ret, selvom det er umuligt i dag at bevise det.
Kirsten Jørgensdatter havde i flere år været stuepige på Rask Hovedgård hos den blot 12 år ældre herremand Andreas Emanuel Bjørn, der i øvrigt var ugift. Hvis overleveringerne taler sandt, havde Andreas Emanuel Bjørn i flere år haft et forhold til stuepigen, et forhold der på grund af datidens klasseskel ikke kunne resultere i et regulært ægteskab mellem de to, da Kirsten Jørgensdatter var af den fattigst tænkelige herkomst.
Andreas Emanuel Bjørn har da under pres fra for eksempel sin nærmeste familie have været nødsaget til officielt at afvikle forholdet, og han kan da have valgt at arrangere et ægteskab mellem sin kæreste og sin tjener, en bekvem løsning som indebar, at han uanfægtet kunne fortsætte forholdet til hende. Imidlertid blev Kirsten Jørgensdatter kort efter gravid, og hun og hendes mand Peder Lassen blev nu af Andreas Emanuel Bjørn installeret i skovhuset Skyggerslund i Honum Skov, hvor hun den 4. juni 1892 nedkom med en søn, hvis far altså ifølge overleveringen har herremanden selv, medens kirkebogen selvfølgelig fastslår, at barnet var født i ægteskab, og at Peder Lassen var faderen. At overleveringen har ret, tyder følgende omstændigheder på:
1. Andreas Emanuel Bjørn optrådte selv som forlover ved vielsen i 1801.
2. Et par måneder før drengens fødsel ansøgte herremanden det kongelige rentekammer om tilladelse til at frastykke sin skov 25 tdr. land. Den 6. marts samme år fik han tilladelsen, og han lagde nu de 25 tdr. skov til det skovhus, hvor han havde installeret Kirsten Jørgensdatter og Peder Lassen, ligesom han forøgede ejendommens jordtilliggende med tillæg af markjorder fra dels Hornborg dels fra Honum Marker, således at skovhuset blev en ret så betragtelig landejendom.
3. I 1804 udstedte Andreas Emanuel Bjørn derpå fæstebrev på ejendommen, hvori han gjorde Peder Lassen til skovfoged og tilmed gav ham fæstet på livstid frit for enhver form for afgifter til herregården, og det uden hensyn til om han beholdt hvervet som skovfoged eller ej.
4. I fæstebrevet findes en tilføjelse om, at sønnen, der oven i købet nævnes med fødselsdato, til sin tid kunne overtage gården på samme vilkår, således at altså ogsp han skulle være fritaget for afgifter til herregården. At man således i et fæstebrev sikre et bestemt barn, er noget højst usædvanligt.
5. Den 5. juni 1802 døbtes sønnen og opkaldtes efter herremanden med fornavnene Andreas Emanuel. Ved dåben optrådte så fornemme faddere som jomfru Hasselback og forvalter Møller fra herregården.
6. I at ægteskab fødtes dengang normalt mange børn, men Kirsten Jørgensdatter fik kun sønnen Andreas Emanuel. Måske fordi hendes mand Peder Lassen ikke kunne få børn. At herremanden ved vi, for i 1805 ægtede han en adelig jomfru Charlotte Nicoline Qvottrup, med hvem han inden sin død i 1810 nåede at få et par børn.
7. Da den i 1802 fødte søn Andreas Emanuel senere selv fik børn, ses han at have opkaldt en datter navnet Sophie Elisabeth og en anden datter med navnet Charlotte Nicoline, opkaldt efter henholdsvis Andreas Emanuel Bjørns husholderske og hustru.
Der er således en hel del, der tyder på, at sønnen Andreas Emanuel Pedersen var resultatet af en illigitim forbindelse mellem Andreas Emanuel Bjørn til Rask Hovedgård og Kirsten Jørgensdatter, selvom dette som sagt ikke lader sig bevise. Alligevel skønnes det rigtigt her at bringe et par oplysninger om Andreas Emanuel Bjørn og dennes forfædre.
Andreas Emanuel Bjørn er født i året 1760 som søn af kancelliråd Andreas Bjørn og hustru Maria Kirstine Thygesen, og han døde den 2. marts 1810 på Rask Hovedgård, som han i 1791 havde erhvervet af sin far for medelst 390.000 rdr. Gården var i øvrigt på 390 tdr. hartkorn, men i 1798 fik Andreas Emanuel Bjørn bevilling til at måtte bortsælge bøndergodset uden at miste hovedgårdsfriheden.
Andreas Emanuel Bjørns far Andreas Bjørn er født i 1736 i København som søn af Andreas Bjørn og hustru Karen Arildsdatter Hansen, og han døde den 25. april 1814 på Rask Hovedgård. Han blev gift ca. 1758 ned Maria Kirstine Thygesen. Hun er født den 25. november 1735 på Mattrup Hovedgård som datter af godsejer Niels Thygesen og hustru Helle Ammidsbøll, og hun døde 1787. Andreas Bjørn, der var kancelliråd, boede først på Testrupgård og købte derpå i 1776 på auktion Rask Hovedgård formedelst 68.100 rdr. I 1791 af stod han hovedgården til Sønnen Andreas Emanuel, men blev boende her til sin død.
Andreas Emanuel Bjørns farfar Andreas Bjørn er født i 1703 i Skælskør som søn af Mads Andersen Bjørn og hustru Karen Pedersdatter, og han døde den 27. januar 1750 i København. Han blev gift den 27. november 1733 i København med Karen Arildsdatter Hansen. Hun er født 1702 i Slagelse som datter af postkasserer Arild Hansen og hustru Agnete Sohl, og hun døde den 21. december 1740 i København. Andreas Bjørn tog borgerskab i København i 1730 og oparbejdede hurtigt en omfattende handel med tømmer. Hans driftighed skaffede ham allerede fra 1730 leverancer af tømmer, viktualier og korn til søetaten, men fra 1739 var han endvidere leverandør af kanoner til landetaten, hvilke kanoner han indforskrev fra Sverige. Af den leverance på korn, krudt, træ og tovværk, som Danmark i henhold til freden med Algier 1746 skulle yde som gaver, havde Andreas Bjørn ved sin død leveret for 103.200 rdr. Han var i øvrigt endvidere iværksætter af og leder af store inddæmningsarbejder på Christianshavn, ligesom han drev et betydeligt skibsværft, hvor der i hans tid byggedes henimod 50 skibe, bl. a. orlogsskibet "Kjøbenhavns Slot".
Andreas Emanuel Bjørns morfar godsejer Niels Thygesen, der var ejer af Mattrup Gods, er født 1700 på Mattrup som søn af den tidligere ejer Tyge Jespersen, der i slutningen af 1600-tallet overtog godset, og han døde 1752 på Mattrup. Han var gift med Helle Ammidsbøl. Hun døde 1713 som datter af by og herredsfoged i Fredericia Laurits Henriksen Ammidsbøl og hustru Cathrine Iversdatter Erritsøe, og hun døde 1752 på Mattrup. Gennem hendes morfar Henrik Nielsen på St. Vellinge i Smidstrup sogn må slægten antages at stamme fra adelsmanden Henrik Vind på Velling Hovedgård i samme sogn, der anses for den adelige Vind-slægts egentlige stamfader.
(Notat efter Axel Sejer Pedersens slægtsbog)
|
1768 - 1839 (71 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet