| Notater |
- Biografi for: Gustav Hagstrøm Pedersen
I Them kirkebog kan man den 22. feb. 1732 læse at" Gustavid Pedersen Hagstrøm. som blev halshugget straks over for Virklund Banke, fordi han havde med sin Hirtsfenger ( jagt kniv) givet Thomas jensen sit banesår."
Gustav Pedersen Hagstrøm var født i Sverige, men under den Stor Nordiske krig (1700-1720 kommer han med som svensk soldat under Magmus Stenbocks ledelse til Danmark. Svenskerne erobrer fæstningen Tønning. Kong Frederik den IV lod fæstningen belejre og efter 3 måneder belejring overgiver hele den svenske hær sig den 13. maj 1713. Den svenske hær var på mere en 10.000 mand. De svenske krigsfanger blev fordel på Fyn og i Jylland. En af krigsfangerne var Gustav Hagstrøm Pedersen, som blev sendt til tjeneste hos Skovridder J.H. Ritter på Vengegård/ Sophiendal. Her tjener han i 2 år. Efter de 2 år kommer han til Svejstrup præstegård i Dover sogn, hvor han tjente i yderligere 3 år. I Svejstrup Præstegård tjente også Anne Johansdatter. Hun giftede sig den 10 september 1719 med Gustav Hagstrøm Pedersen og de flytter til Svejstrup mark, hvor deres første barn Ellen bliver født. Kort tid herefter bliver Gustav Hagstrøm Pedersen ansat som kongelig skovfoged i Them skovenne og de flytter til Lysbro, i Linå sogn.. At Gustav får denne gode stilling kan han nok takke skovridder J.H. Ritter for. Selvom dette embed skulle sikre ham og hans familie økonomisk, så får han en del gæld i de 10 år de boede i Lysbro. I de år de bor i Lysbro får de yderligere 5 børn.
Lige inden det det sidste barn fødes i sommeren 1731 opdager Gustav at Virklund bys markmand Thomas Jensen er ved at fange mår i skoven og at der er fældet flere træer i nærheden.
En markmand havde ikke tilladelse til at fælde træer og dette er Thomas Jensen sikkert klar over. Han forsøger at blødgøre Gustav, der forlanger at Thomas Jensen skal aflevere sin økse i pant, som bevis på hans overtrædelse af loven. Thomas nægter med ordene:" Gid djævelen partere mig, om I skal få min økse, så længe der er liv og blod i mig." Enden på bataljenn bliver at Gustav trækker sin hirtsfenger og bl. a. giver Thomas et åbent sår i nakken.
Gårdfæster Jakob Jakobsen af Virklund og en 11 års dreng overværer hændelsen, som resulterer i at Gustav bliver fængslet og ført til Skanderborg. Thomas Jensen dør 4 dage senere.
Ved rettergangen og de følgende appeller har Gustav ikke lokalbefolkningen med sig., da han åbenbart ikke er særlig vellidt. Det fremgår tydeligt at vidneudsagnene er hadefulde. Måske fordi han var en nidkær skovfoged, der ikke så gennem fingrene med ulovlig skovhugst og jagt. Nu skulle han have tak for sidst.
Birkedommer Johannes Snell dømmer Gustav Hagstrøm til døden.
Sagen går videre til højesteret, hvor den blev behandlet den 18. december 1731.Forsvareren prokurator Mundte, plæderede for frifindelse, da afdøde er fundet ved en brændende stub og med en økse, som han ikke vil udlevere.
To dommere stemte for frifindelse og syv stemte for bekræftelse af underretsdommen, Selve dommen kendes ikke, da dombogen er brændt. men resultatet kan læses i Thems kirkebog.
Tiden efter højesteretsdommen har været hård for hans kone Anne Johansdatter. og hendes 6 børn.
Søren døde og blev begravet ca. ½ år gammel den 27. jan 1732 og Jens på ca. 5 døde den 24 feb 1732 .
Ved auktionen over huset i Lysbro kom der ialt 50 rigsdaler og 6 skilling, men Gustav havde en gæld på 132 rigsdaler.
I 1726 havde Gustav fæstet et hus i Them sogn, og Anne Johansdatter og børnene flytter hertil.
(Kilde: www.kunnerup.dk)
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Et folkeminde fortæller:
Gustav Skovfoged, som var en svensker, var kommen bort fra sin første kone, mens han var nede i det tyske. Hun drog ud med sine 2 børn for at oplede ham, og efter lang tids søgen, traf hun ham på en vej i skoven. Han var bleven gift og havde børn påny, og nu kom han i forlegenhed, fordi hans forrige kone nu kom til ham med de 2 børn. Han førte dem dybere ind i skoven under påskud af, han ville vise dem en hvid hjort. De kom til et mosehul omgivet af tæt skov og buskads, og her dræbte han dem alle 3, og nedsænkede ligene under en væltet træstamme, der lå hen over mosehullet. Og derefter gik der nogle år. En dag traf Gustav en markmand, der havde tændt ild op i et hult træ, for at fange en mår. Han dræbte manden med et hug af sin hirschfenger, og blev ført i arrest i Skanderborg. Derfra blev han ført til Virklund for at henrettes, og undervejs kom de forbi mosehullet, hvor han havde begravet de 3, han forlangte at, der skulle standses, og derefter sagde han, at det han havde gjort ved markmanden, var ikke noget at regne, men her var noget, som var værd at lide døden for. Han fortalte, hvad han her havde øvet, og viste stedet, hvor de døde lå, og de blev fundet frem.
Stedet blev siden kaldt "Det døde hul" og betragtes af befolkningen endnu den dag idag med forfærdelse og gru, og der er hørt frygtelige skrig og bulder derfra ved nattetide. Folk forsikrer at havde hørt sligt derfra.
Så vidt folkemindet.
(Kilde: Østjysk Hjemstavn 1949).
|
1690 - 1732 (42 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet