Min slægts historie

En slægtsdatabase med ane- og efterslægtslinier.

Gl. Rye Sogn (Gl. Rye), Tyrsting Herred, Skanderborg Amt

Notater:
Gammel Rye var i middelalderen en af de vigtigste byer i området ikke mindst i kraft af helligkilderne, de dertil knyttede markeder og det nærliggende Øm Kloster.

Den var købstad og nævnes som sådan i 1536.

I en periode fra 1400-tallet til 1687 var Gammel Rye tingby, hvad der stadig afspejler sig i navne som "Galgebakken", "Stejlehoj" og "Kophoj".

Ryes placering som vejknude-punkt for trafikken mellem Østjylland og det midt- og vestjyske område samt den kongelige glasproduktion i området indtil o. 1600, har været med til at sikre byen dens position i årene efter Reformationen.

Byen blev hærget af flere brande, bl.a i 1613, 1618 og 1660.

Der har ligget et kongeligt jagthus, men det blev revet ned i 1617.

Der nævnes også en kongelig vognmager i 1553.

En skelsættende begivenhed ikke blot for Midtjylland, men for hele Danmark fandt sted i kirken i Rye (GI. Rye) i 1534, hvor den jyske adel valgte Chr. den III. til konge.

Det betød ikke blot, at Danmark efter Grevens Fejde igen fik en konge på tronen, men også, at valget af hertug Christian, der havde været statholder i hertugdømmerne, var ensbetydende med reformationens indførelse i Danmark. - Hertug Christian, der havde overværet Luthers optræden på rigsdagen i Worms, var blevet ivrig protestant og havde indført reformationen i hertugdømmerne.

Hans indstilling betød, at det var vanskeligt at samle flertal for ham i rigsrådet, da de fleste adelsmænd og naturligvis bisperne, der sad som ledere af en række stiftsregeringer, hellere så en katolsk konge og derfor foretrak hans yngre broder.

Blandt tilhængerne af prins Christian var rigshofmester Mogens Gøye, og han var blandt initiativtagerne til mødet den 4. juli 1534 i Rye kirke mellem de 8 jyske medlemmer af rigsrådet og de fire jyske biskopper.

Den menige jyske adel var også mødt op - antagelig på Gøyes initiativ, - men måtte blive udenfor kirken. Den langvarige diskussion om kongevalget fik dem efterhånden til at tabe tålmodigheden, og de trængte ind i kirken og forlangte at få at vide, hvem det var, der modsatte sig prins Christians valg. Derefter gav modstanderne i rådet endelig op.

Biskop Bille, Århus, gav grædende sin underskrift på at anmode den protestantiske hertug om at blive konge. Han indså, at det betød hans eget fald.

By : Breddegrad: 56.07431743965848, Længdegrad: 9.6983322980102